Politikker

I Mælkebøtten har vi en kostfaglig ernæringsassistent ansat til at varetage vores daglige mad og frokostordning. Hun vil være ajourført så vidt muligt blandt andet via kurser.
I Mælkebøtten tilbyder vi en sund og varieret kost, hvor vi så vidt muligt bruger økologiske varer. Vi vælger sunde og ernæringsrigtige varer tilpasset børnenes alder.
Vi bager meget af vores brød selv.
Børnene kan deltage i køkkenet som en del af en pædagogisk aktivitet.
Vi begrænser sukker og fedtholdige varer så meget som muligt.

Vi tilbyder:

• Morgenmad kl. 6.30 – kl. 7.00.
  Morgenmadstilbuddet er rugbrød med smør, ost eller lignende, samt frugt.
• Formiddagsmad kl. 9.00 – kl. 9.20
  Formiddagsmaden består fortrinsvis af rugbrød med smør/smørepålæg, samt frugt efter årstiden, men kan variere til alternativer, der giver samme stabile blodsukker som rugbrød.
• Frokost kl. 11.00 – kl. 11:30
  Frokosten varierer mellem varme retter og rugbrød.
  Varme retter varierer mellem eksempelvis supper, fiskeretter, grønsagsretter og kødretter med ris/kartofler/pasta. Der vil altid være mulighed for rugbrød med smør, hvis der er børn der, efter at have smagt på maden, ikke kan lide hvad der serveres.
  Rugbrødsdage er ¨smør-selv¨ med mindst 3 forskellige slags pålæg. Til hvert måltid serveres grønsager efter årstiden.
• Eftermiddagsmad kl. 13.30 – kl. 14.30
  Eftermiddagsmad kan eksempelvis være boller, tykmælk med mysli, rygbrødsstave eller ostestave samt grønt/frugt, efter årstiden.
• Sidst på dagen kan der tilbydes lidt frugt eller brød.

Vi sørger for, at børnene får vand i løbet af dagen. Til frokost får vuggestuebørnene mælk til måltiderne. Børnehavebørnene får mælk til rugbrød, og vand til varme retter.

Vi tager hensyn til børn, som har specielle behov for anden kost, og børn fra andre kulturer. Vi følger Vejle Kommunes retningslinjer i forhold til børn med allergi. Tal altid med personalet om dette, så vi finder den bedste løsning.

Den kostfaglige ernæringsassistent tilrettelægger Mælkebøttens madplaner så børnene tilbydes en varieret kost ud fra Vejle kommunes retningslinjer og anbefalinger. Der laves madplan for hver uge, som ligges på Aula.

Børnenes fødselsdag holder vi gerne, og vi opfordrer til, at I som forældre tænker sundt og begrænser sukkerindholdet. Vi hjælper gerne med gode ideer og forslag, og der laves aftaler med den enkelte stue.

Madkultur

• Alle børn og personale, vasker hænder inden de sætter sig til bords.
• Ved bordet, vægter vi, at der er en god og hyggelig atmosfære, hvor vi kan sidde og hyggesnakke, sørge for at maden sendes rundt, venter på hinanden, sige ja tak og nej tak, værsgo og velbekomme.
• Personalet opfordrer børnene til at smage på al mad, og de spiser med for at motivere.
• ”Højens haver” er også en del af vores madkultur. Vores haver er med til at give en helhedsoplevelse for børnene. De er med til at dyrke haverne, til at tilberede og til at smage i den pædagogiske praksis.
• I Mælkebøtten har vi fokus på sund og god mad/frokostordning, og ved det er vigtigt for barnets trivsel, læring og udvikling.
• Er der børn, vi er bekymret for, fx over- eller undervægtige børn, vil vi tage kontakt til forældrene, og lave en handlingsplan evt. i samarbejde med sundhedsplejen.
• I Mælkebøtten vægter vi at børnene kan se forskel på hverdag og specielle lejligheder, eksempelvis højtider, hvor vi følger traditioner omkring mad, og hygge. Fx bager vi julebag med børnene,

Godkendt i MED og forældrebestyrelsen marts 2022

Ture

• Når vi er på ture tæller vi ofte børnene og alle har et samlet ansvar for gruppen. Vi bruger Daycare til optælling.
• Børnene skal altid holde i hånd i nærheden af trafik og bære trafikveste.
• Når vi går ind og ud af busser, er det vigtigt, at det er en voksen, der går sidst ind og først ud.

 

Legepladsen

• 4 - 5 Troldhekse må lege på legepladsen uden voksne - de voksne vurderer hvem det er og kigger ofte til børnene. Er der flere end 5 børn ude, skal der gå en voksen med. Der må aldrig være et barn alene på legepladsen.
• Ved Tusindfryd må børnene være på terrassen uden for stuen. Er der flere end 5 børn ude, skal der gå en voksen med. Der må aldrig være et barn alene på terrassen.
• Børnene må gerne have bare tæer på legepladsen om sommeren, blot ikke når man cykler. Fodtøj samles ved terrassen.
• De voksne fordeler sig rundt på legepladsen. Det er altid vigtigt at fordele sig efter børnene. Vi holder os på den store legeplads, og børnene må ikke være ved Solbærhuset alene. Afgrænsningen er ved bakken, skoven og bålhytten. Til middag afholdes pauser, men der er altid mindst to medarbejdere på legepladsen.
• Når der er vand på legepladsen, er der altid en voksen til stede. Vi efterlever generelt Vejle Kommunes baderegler.
• Legepladsen skal tilses af legepladssikkerhedskonsulent, AMR og leder. Vi følger tilsynet ifølge retningslinjer. Hvert halve år gennemgås legeredskaber, gyngestativ m.m.
• Sandet i sandkassen skal udskiftes hvert andet år. Skiftet i lige år.
• Faldunderlaget skal altid opfylde gældende regler og skal efterses for sten, grene og lignende. Studerende har evt. dette som ansvarsområde.

 

Børn

• Børns tøj skal være uden snore og lignende.
• Vedr. medicin – Der skal altid udfyldes et medicinskema (skemaerne findes på kontoret). Medicinen skal opbevares i medicinskabene på toiletterne sammen med medicinskemaerne.
• Ingen plastikposer i børnegarderoberne.
• Børnene må snitte med knive, når der er en voksen ved siden af.
• Man må aldrig gå fra et barn på puslebordet.
• Børn må ikke sidde i højstol uden en voksen på stuen.
• Seler i barnevogne og krybber er sikkerhedsgodkendt. Skulle forældrene selv stille barnevogn til rådighed tjekker vi om selen er godkendt inden for reglerne, som er beskrevet i AMR mappen (de tjekkes af AMR ved den årlige rundering). De børnehavebørn, der har behov for en middagssøvn, sover hos vuggestuen, og er derved under opsyn.
• Alle medarbejdere har ansvar for at tjekke, om børnene er skrevet ind på DayCare, når man møder ind om morgenen, ved samling, frokost, eftermiddagsmad og inden man går hjem. Derudover ekstratjek ved deling af grupperne. Daycareskærme må kun betjenes af voksne.

​

Revideret januar 2021

I Mælkebøtten tager vi afstand fra mobning. Vi har en forventning om at alle mødes ligeværdigt, med en anerkende dialog og kommunikation. Børn skal føle sig værdifulde og have mulighed for at udvikle sig i samspil med andre. Udvikle sig i samspil med forældre og voksne i institutionen, samt venner og jævnaldrende. I Mælkebøtten skal alle børn føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og alder, og arbejder målrettet ud fra vores børnesyn.

Vi er som medarbejdere rollemodeller, og den måde vi omgås hinanden har indflydelse på alle relationer i Mælkebøtten.
For at mobbepolitikken skal leve op til sit formål, er det vigtigt at alle voksne, med daglig gang i Mælkebøtten kender mobbepolitikken, og det bliver alment kendt at vi omtaler og behandler hinanden ordentlig. Derfor gælder denne politik for børn, forældre og medarbejdere i Mælkebøtten.

Hvad er drilleri, mobning og konflikt.

Vi har hentet vores definitioner på drilleri, mobning og konflikt fra bogen ”Drop drilleri – forebyggelse af mobning i vuggestue og børnehave” ( Dafolo 2009).

Drilleri er ikke så ondskabsfuldt og vedvarende som mobning. Kan dog være meget generende, mobning begynder ofte som generende drillerier. Det er ofte en kærlig ment uvane, der gør børnene utrygge. Drilleri skal stoppes!

"Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager han eller hende” (Olweus 2000)
Der kan være tale om negative handlinger af både fysisk og psykisk karakter.
Mobning skal stoppes! Mobning er overgreb!

Konflikt er en normal del af livet og noget, der opstår i alle fællesskaber. Konflikt kan defineres som ”… en uenighed opstået pga. parternes modstridende interesser = strid” (Nudansk ordbog 1999).

Hvordan forebygger vi mobning?

I Mælkebøtten omtaler vi børn, forældre og medarbejdere i positive vendinger.
Vi lægger vægt på en anerkendende tilgange i alle sammenhænge, og vi oplever, at det i sig selv fremmer de positive relationer. Vi har i det daglige fokus på ”alsidig personlig udvikling” og ”den sociale udvikling”, hvor børnene guides og instrueres i gode samværsformer.
Vi arbejder hele tiden med venskaber og relationer. Hvad vil det sige at være gode venner? Hvordan kan andre gøre mig glad? Hvordan kan andre gøre mig ked af det? Og hvordan gør jeg andre glade?
Der planlægges aktiviteter, der indirekte fremmer de gode samværsformer.

Barn/barn-relationer: Hvis vi oplever mobning børnene imellem, vil forældrene til de involverede børn blive informeret. Der bliver ikke sat navn på modpartens barn.
Hvis der er tale om ældre børn, vil vi tale med dem om problemerne, hvilket vi også råder forældre til at gøre.
Vuggestuebørn kan også mobbe, hvilket ofte vil være af fysisk karakter. Her vil vi tale med det mobbende barns forældre om problematikken og om fælles løsningsmuligheder. Overfor det yngre barn, vil vi fysisk fjerne barnet fra det mobbede barn og kort sige f.eks. ”Nej, du må ikke slå”.
Vi accepterer ikke mobning, men vi ved at det kan finde sted! Vi handler i det øjeblik, vi oplever at en person mobber/mobbes. Pædagogerne vil tale med barnet, og skaber rum for at løse situationen. Vi informerer og inddrager forældrene i oplevelserne og i problemløsningen.

Barn/Voksen-relationer:

Vi bruger ikke ironi og sarkasme over for børn, da det skaber usikkerhed og kan opfattes som drilleri.
Medarbejderne er opmærksomme på hinandens tilgange til børnene, og vi forholder os undrende og spørgende til hinanden. Hvis en medarbejder agerer uhensigtsmæssigt over for et barn, vil vedkommende blive konfronteret med denne oplevelse.

Voksen/Voksen-relationer:

Med udgangspunkt i Vejle Kommunes personalepolitiske værdier har vi et samarbejde, der bygger på dialog og åbenhed. Vi forholder os positivt undrende til hinanden i hverdagen, og hvis der opstår problemer i en relation, arbejder vi på at løse det i det rette forum.
Vores vigtigste redskab mod mobning er en ordentlig omgangstone i huset. Vi er opmærksomme på, hvordan vi taler til hinanden i medarbejdergruppen – i og uden for børnenes påhør.
Hvis en medarbejder opfanger negative signaler mellem andre medarbejdere, er man forpligtet til at forholde sig til dette. Dette gøres ved at gå til ledelsen. ”Sig det” – men til den rette. Vi vil ikke acceptere sladder i krogene, hvis du har et problem med en anden medarbejder, skal du henvende dig til vedkommende og informere din ledelse om dette.

Opfordringer til forældrene:

Alle forældre opfordres til at læse denne mobbepolitik. Det er særdeles vigtigt at tænke over hvordan, man omtaler andre børn og voksne i børnenes påhør. Børnene påvirkes af forældrenes udtalelser – på godt og ondt.
Hvis I oplever, at jeres børn ofte omtaler et andet barn i negative vendinger (med vrede, angst, fortvivlelse) er det vigtigt, at I kontakter medarbejderne med denne viden. En anden opfordring kan lyde på, at I laver legeaftaler med andre end lige de nærmeste kammerater. Selvom man ikke er bedstevenner, er det ikke nærliggende at mobbe en kammerat, man har haft gode oplevelser med.

Godkendt i MED og forældrebestyrelsen jan. 2021

Brug af Ipad og digitale medier i Mælkebøtten.

I forbindelse med den generelle digitale udvikling er Ipads og andre digitale medier blevet en del af børns hverdag. Brugen af digitale medier i Mælkebøtten er et tilvalg i den pædagogiske praksis. Vi ser det som et supplement til vores dagligdag og aktiviteter, hvor Ipaden fx kan være med til at styrke vores praksis samt understøtte de tiltag, vi arbejder med. Det er pædagogerne, der skaber rammerne for brugen af Ipads. Vores mål er, at børnene får et kendskab og en fortrolighed med forskellige medier, og deres funktioner. Vi ønsker, at børnene får mulighed for at være kreative og skabende i både aktiviteter og leg.

Vi er stadig i en opstartsfase, og arbejder hen imod at bruge digitale medier sammen med børnene på følgende måde:

• Pædagogerne sætter rammen for en god medie-kultur, hvor turtagning, at undersøge, dialog og fællesskab er i fokus. Den voksne vil altid være i nærheden.
• Børnene får mulighed for at fordybe sig i lærerige spil såsom vendespil og puslespil, samt høre musik m.m.
• Vi tager små videoklip og billeder i børnehøjde.
• Indholdet af app’s er alderssvarende og har relevans i forhold til fokusset på de nye styrkede pædagogiske læreplaner.
• Vi dokumenterer, hvad børnene er optaget af, og bruger internettet til at synliggøre deres perspektiv.
• Vi bruger de digitale medier både i vuggestuen og i børnehaven. Pædagogerne justerer brugen, så det passer til børnegruppen.
• Vi søger viden.
• For børn med særlige behov tilrettelægger vi, i samråd med forældre og fagpersonale, det enkelte barns brug af digitale medier. Ipad og digitale medier kan bruges som supplement til fx pauser og lignende.

Vi reflekterer og evaluerer løbende brugen af digitale medier.

 

Godkendt i MED og forældrebestyrelsen jan. 2021

Forældrene smører børnene om morgenen.
Personalet smører børnene til middag.
Mælkebøtten følger sundhedsstyrelsens generelle regler omkring faktor, samt følger kræftens bekæmpelse rådgivning.
Personalet i Mælkebøtten tager hensyn til de børn med allergi eller specielle behov. Hvis det vurderes at barnet skal smørres med en anden solcreme, er det forældrene der medbringer den, som barnet kan tåle.

Godkendt i MED og forældrebestyrelsen jan. 2023

I Mælkebøtten er gode overgange vigtige. Overgange er en naturlig del af livet. Der er store og små overgange, og jo bedre samarbejde mellem voksne, desto bedre overgange for barnet.

Fra hjem til vuggestuen.
Når et barn skal starte i Mælkebøtten vægter vi den første samtale med forældrene højt. Ved denne samtale er det vigtigt at forældrene fortæller om barnets udvikling, vaner, rytme, søvn og kost m.v. Personalet fortæller om Mælkebøttens værdier, husets pædagogik og vuggestuens hverdagsstruktur. En åben og ærlig dialog skaber de bedste forudsætninger for samarbejdet omkring barnet.
Ud fra forældrenes ønske og personalets erfaring aftales det hvordan barnets første uge skal være.
Når barnet er omkring 2 år afholdes en forældresamtale med udgangspunkt i dialogværktøjet fra Hjernen og hjertet. Dialogværktøjet udfyldes af både pædagoger og forældre. Med udgangspunkt i barnets stærke sider, tales der om udfordringer og nærmeste udviklingstrin for barnet.
Ca. det sidste halve år af barnets vuggestuetid, kommer det ind på Anemone stuen. Inden denne overgang modtager forældrene en folder med info omkring Anemonestuens hverdag og fokuspunkter omkring selvhjulpenhed og overgangen til børnehave.
I vuggestuen er der altid mulighed for en ekstra samtale. Dette aftales mellem forældre og personale.

Fra vuggestue til børnehave.

Når et barn starter i børnehave, starter overgangen til den nye gruppe løbende. Anemonestuen vil komme på besøg ved Tusindfryd, dette for at hjælpe barnet til at lære de større omgivelser, voksne og børn at kende, samt muligheden for at danne nye relationer inden de skal gå sammen ved Tusindfryd.
Inden opstarten ved Tusindfryd indbydes forældrene til et fyraftensmøde med pædagoger fra vuggestue og Tusindfryd. Her fortæller Tusindfryds personalet om stuens hverdagsstruktur. Ligeledes er der tid til spørgsmål og dialog omkring forskelle og forventninger til et vuggestue- og et børnehave barn og forældre.

Alle 3 årige børn i Mælkebøtten sprogvurderes når de starter i Tusindfryd. Der gives en tilbagemelding til forældrene ved en forældresamtale, der tager udgangspunkt i dialogværktøjet fra Hjernen og hjertet. Dialogværktøjet udfyldes af både pædagoger og forældre. Med udgangspunkt i barnets stærke sider, tales der om udfordringer og nærmeste udviklingstrin for barnet.
Inden overgangen fra Tusindfryd til Troldheksene kommer børnene på besøg i Solbærhuset, dette for at hjælpe barnet til at lære de nye omgivelser og voksne at kende.

Fra andre tilbud til Mælkebøtten.

Når et barn flytter fra et andet tilbud til Mælkebøtten, det kan være dagpleje eller tilflyttere, kommer barnet ofte på besøg inden opstarten. Vi værdsætter dette besøg højt. Der vil altid være en overleveringssamtale mellem Mælkebøttens personale og stedet hvor barnet kommer fra. I nogle tilfælde indbydes forældrene med til disse overleveringssamtaler. Mælkebøtten har et tæt samarbejde med dagplejerne i område. Der er lavet en samarbejdsaftale med afsæt i den gode overgang.
Efter ca. 14 dage bliver forældrene tilbudt en opstartssamtale. Med udgangspunkt i barnets stærke sider, tales der om opstarten, udfordringer og den kommende tid.

Fra Mælkebøtten til skole.
De kommende skolebørn i Mælkebøtten kaldes førskolegruppen. De samles i Solbærhuset ved Troldheksene, det sidste år inden skolestart. Forældre til kommende skolebørn modtager en folder om den gode overgang (lavet i samarbejde med Højen skole).
Ca. en måned efter opstart i Solbærhuset inviteres forældrene til et fyraftensmøde, med pædagoger fra Troldheksene og evt. repræsentanter fra Højen skole. Her fortæller Troldheksene om det målrettede forløb der arbejdes med omkring skoleparathed samt omkring hverdagsstruktur og -rytmer. Ligeledes vil der være tid til spørgsmål og dialog omkring den kommende skolestart, samt hverdagen i solbærhuset.

Mælkebøtten har et godt og tæt samarbejde med Højen skoles ledelse og børnehaveklasselærer. Samarbejdet består af samarbejdsmøder, samarbejdsaftalen, overleveringsmøde og ledelsesdrøftelser. Der er formaliserede møder hvor der arbejdes målrettet med den gode overgang for børnene inden skolestart. Til samarbejdsmøderne evaluerer vi på de forgangene projekter og tiltag, og drøfter den målrettede indsats på begge sider af overgangen.

Der afholdes skoleparathedssamtaler ca. 3 måneder før skolestart (3 partssamtaler) mellem forældre, børnehavepædagoger og børnehaveklasselærer, med udgangspunkt i dialogværktøjet fra Hjernen og hjertet. Dialogværktøjet udfyldes af både pædagoger og forældre. Samtalen omhandler barnets trivsel og udvikling i børnefællesskabet samt hvad der med fordel kan arbejdes på, for at gøre barnet så robust som muligt i forhold til at skulle forlade Mælkebøtten med de bedste forudsætninger som skolebarn.
I børnehaven er der altid mulighed for en ekstra samtale. Det aftales mellem forældre og personale.

Godkendt, marts 2021.

Samarbejdsaftale om "Den gode overgang"
- Vi bygger bro mellem Mælkebøtten og Højen skole.

For at sikre en god overgang fra børnehaven til skolen samarbejder Mælkebøtten og Højen Skole om at skabe nogle gode og trygge rammer for børnene. Vores fælles mål er, at børnene oplever det som positivt og trygt at stå i et skift, og har mod på at gå ind i det nye med nysgerrighed på dette. Nogle vil stadig have brug for støtte, men det i et omfang, hvor vi stadig oplever, at børnene viser en følelse af at høre til i det nye fællesskab. For at nå dertil, har vi lavet fælles aftaler, og vores udgangspunkt er, at vi har viljen til at skabe de bedst mulige rammer for overgange, både mens barnet går i Mælkebøtten og på Højen Skole, men også i overgangen fra børnehave til skole.

Samarbejde mellem ledelsen i børnehave og skole
Igennem hele året mødes ledelsen fra skolen og børnehaven hver anden måned. På møderne drøftes og udvikles overgangsarbejdet. Ledelserne bruger også hinanden til gensidig sparring. Ledelserne drøfter førskolegruppen ud fra de 8 kompetencer, og den fælles folder vi har lavet for vores overgangsarbejde. Disse drøftelser starter allerede nogle måneder, før børnene starter i førskolegruppen i børnehaven. Når der er børn i førskolegruppen, der har særlige behov, kan ledelsen fra skolen observere i børnehaven for at kvalificere overgangsarbejdet omkring barnet. Ledelsen fra skolen kan også deltage i møder med forældrene i børnehaven. På samarbejdsmøderne evaluerer vi også skolestarternes formåen inden for de 8 kompetencer. Skolen tager her udgangspunkt i gruppen som helhed, så vi kan vurdere, om der skal justeres i arbejdet i førskolegruppen i Mælkebøtten.

Information til forældrene
Kort efter sommerferien afholder Mælkebøtten et fyraftensmøde, hvor der orienteres om overgangsarbejdet og den kommende skolestart. Her deltager skolens ledelse og børnehaveklasseleder. På dette møde udleveres og præsenteres forældrene for folderen om ”Den gode overgang fra Mælkebøtten til Højen Skole”.
I november afholder Mælkebøtten skoleparathedssamtaler med forældrene, hvor indskrivningen til skole drøftes. Skoleparathedssamtalerne tager udgangspunkt i de 8 kompetencer.
I slutningen af maj eller starten af juni bliver alle forældre indkaldt til Trepartssamtaler. Det er en samtale hvor forældre, børnehavepædagogen og skolen snakker om barnet, så alt vigtig viden bliver videregivet til skolen.

Hvordan skabes den god overgang for børnene?
Fra februar begynder børnene fra Mælkebøtten at komme på skolen 1 dag om ugen sammen med pædagogerne. Det plejer at være ca. fra kl. 9.00-11.00. Vi fokuserer på, at:

• De lærer skolens fysiske rum at kende.
• De lærer de voksne på skolen at kende.
• De vil være ude i frikvartererne, så de lærer skolebørnene at kende.
• Førskolebørnene og 0. klasse vil være sammen noget af tiden, så de lærer børnehaveklasselederen og rutinerne i 0. klasse at kende.
• De vil lave forskellige opgaver, aktiviteter og lege, så børnene bliver fortrolige med skolen.

Skolen vil også komme på besøg i børnehaven, så førskolebørnene kan vise deres hverdag til 0. klasse og de voksne fra skolen.
I overgangsarbejdet tager vi udgangspunkt i det fælles tema, der er i hele Vejle Kommune.

Folder om de 8 kompetencer
Skolen og børnehaven har i fællesskab lavet en folder, der beskriver de færdigheder og kompetencer, der er gode at arbejde med i børnehaven i året inden skolestarten og i tiden lige efter skolestarten. Vi fokuserer på børnenes udvikling af de otte kompetencer, fordi de tilsammen fungerer som et stabilt udgangspunkt for et godt børneliv. Det er et arbejde, der både skal foregå i børnehaven, i hjemmet og i skolen. Folderen udleveres til alle forældre ved fyraftensmødet i sensommeren.

Den første tid i skolen
I løbet af sommerferien modtager alle børn og forældre et informationsbrev om opstarten på skolen. Første skoledag er en særlig dag, der markeres med børn og forældre. Første skoledag er fra kl 9.00 til 12. Der vil denne dag være et infomøde med skolens ledelse, og forældrene vil få en rundvisning på skolen.
Efter opstart i skolen vil en pædagog fra børnehaven deltage i noget af undervisningen i skolen i den første uge for at skabe en god og tryg opstart for børnene i skolen.
Kort efter skolestarten indkaldes forældrene til forældremøde med børneklasselederen og læreren, der underviser i 0. klasse.

 

 

Evalueret og redigeret oktober 2022

 

Hvis vi i Mælkebøtten har en bekymring, tvivl eller begrundet mistanke om overgreb på et barn, handler vi ud fra Vejle Kommunes handleplan "Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge" (fra februar 2014).

Baggrund for udarbejdelse af politik:

Det er politisk besluttet, at alle institutioner i Vejle Kommune skal have udarbejdet en handleplan til forebyggelse og håndtering af overgreb på børn.
Politikken omhandler som udgangspunkt alle former for overgreb, psykiske, fysiske herunder også seksuelle overgreb mod børn.

Formålet med politikken:

Politikken skal sikre en professionel håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod et barn.
Vi ønsker, at alle i Mælkebøtten er bevidste omkring deres rolle og ansvar i forhold til forebyggelse og håndtering af mistanke eller baggrund for begrundet mistanke om overgreb mod børn i alderen 0-6 år.
Politikken skal ligeledes tydeliggøre retningslinjerne og beskrive overvejelser, der ligger bag værdigrundlag og pædagogisk praksis i Mælkebøtten, med henblik på at minimere risikoen for, at der sker seksuelle overgreb i institutionen og for, at der uberettiget rettes mistanke mod en ansat.
Desuden vil vi altid have et åbent og ærligt samarbejde med forældrene, så vidt det er muligt i barnets interesse.

Definition af begreber:

For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendig at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb.

Seksuelle overgreb:

"Der er tale om et seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkeviden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer" (C.H. Kempe4).

Psykisk og fysisk vold:

"Vold er en handling eller en trussel, der uanset formålet - er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skade personen. Volden kan have samme effekt på andre, der overværer eller
overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt". "Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivende, som er ødelæggende eller forhindrer udviklingen af det positive selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet".

Målgruppe:

Politikken retter sig mod forældre med det formål at infomere og synliggøre de overvejelser, der ligger bag pædagogisk praksis. Den henvender sig også til de ansatte med henblik på at informere om gældende retningslinjer. Eksterne samarbejdspartnere og øvrige voksne, der har deres gang i institutionen, er ligeledes omfattet af retningslinjerne.

Børns seksuelle udvikling:

I Mælkebøtten arbejder vi fagligt og målrettet med hele barnets udvikling, og dertil hører også barnets bevidsthed om egen krop og at kende egne og andres grænser.

5 typiske lege med et seksuelt aspekt:

Selvom børn ikke har en bevidst seksualitet, før de når puberteten, så udtrykker de gennem legen handlinger, der giver associationer til seksualitet.
Her er 5 af de mest almindelige lege:

• Doktorleg, der tjener som ramme for, at børnene tager tøjet af og undersøger kroppen.
• Blottelse, hvor børn trækker bukserne ned og viser sig frem for hinanden, gerne ledsaget af højlydt fnisen.
• Kysselege, hvor børnene kysser hinanden, måske mens de gemmer sig i legehuset eller en hule.
• Far, mor og barn, hvor børnene øver voksenroller, som for eksempel forældre, der skal "bolle", før en baby kommer til.
• Frække sange og sjofle udtryk.

Kilde: Børns seksuelle lege af Dorthe Lippert i Psyke og logos.

I Mælkebøtten arbejder vi med "åbne døre" og med stor fokus på åben og respektfuld dialog. Det betyder i dagligdagen, at vores pædagogiske praksis er synlig og til debat for kollegaer, forældre og børn. Dette er en bevidst strategi for at sikre kvalitet og udvikling af vores pædagogiske praksis og den enkelte medarbejders faglighed.

I Mælkebøtten har vi besluttet følgende:

• Leg foregår med tøjet på (som minimum underbukser).
• Børnene må ikke stikke noget i egen eller andres kønsåbninger.
• Alle voksnes toiletbesøg foregår uden børn.
• Børnene skal altid have tøj på efter årstiden også inde. Om sommeren er underbukser/ble minimum beklædning, mens børnene leger i vand.
• Vi pådutter aldrig børnene seksuelle voksenrelaterede ord og begreber, f.eks. er en legekammerat af modsatte køn en god ven og ikke en kæreste.
• Vi er forpligtede til at graduere den fysiske kontakt til børnene, så den er afstemt efter barnets alder. En tvungen omfavnelse kan føles som overgreb.
• Vi omtaler kønsorganer som tissemænd og tissekoner og bryster.
• De voksne er ikke underlagt et bestemt beklædningskodeks, men vi er bevidste om at signalere tryghed fremfor seksualitet.
• Hvis en ansat har mistanke om overgreb eller er utryg ved eller undres over en kollegas adfærd, skal institutionslederen kontaktes med det samme.
• Hvis en ansat bliver opmærksom på et barns fysiske og/eller psykiske symptomer på mistrivsel skal institutionslederen kontaktes med det samme.
  
  

Forebyggelse af overgreb og retningslinjer ved evt. mistanke:

• Der indhentes børneattest på alle ansatte og praktikanter i Mælkebøtten.
• Nye medarbejdere informeres og gøres bekendt med denne politik.
• Det indskærpes for alle ansatte, at vi har skærpet underretningspligt.
• Der informeres om Vejle Kommunes handleplan "Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge" (februar 2014).
• Forældre informeres om, at fysisk kontakt er en vigtig del af den pædagogiske praksis.
• Den fysisk kontakt består af knus og kram - ikke kys.

Ved mistanke om overgreb:

Hvis der er viden eller mistanke om, at et barn udsættes for overgreb, eller der rettes mistanke mod en ansat, skal institutionslederen altid kontaktes. Lederen er forpligtet til at handle efter Vejle Kommunes retningslinjer.

Anvendt litteratur:
Kilde: Børns seksuelle lege af Dorthe Lippert i Psyke og logos.

Mælkebøttens sprogfunktionsbeskrivelse tager udgangspunkt i Vejle kommunes overordnede funktionsbeskrivelse for sprogpædagoger i daginstitutioner.
I mælkebøtten varetages sprogfunktionen af en fastansat pædagog.
Målet for sprogfunktionen i Mælkebøtten er, at sikre den indsats, der skal ydes i forhold til børn med sproglige og kommunikative udfordringer.
Vi arbejder ud fra 3 punkter.

• Noget af opgaven omfatter at sikre stærke sproglige lege- og læringsmiljøer i daginstitutionen og omfatter alle børn og børnefælleskabet i hele daginstitutionen.
• Andre dele af opgaven er målrettet børn, der har behov for en ekstra fokuseret eller særlig sprogindsats. Her kan samarbejdspartnere fra TCBU være inddraget.
• Endelig kan barnets sproglige og kommunikative udfordringer kræve en understøttende og målrettet indsats i familien, hvor forældrene efter anvisning arbejder hjemme med at styrke barnets sproglige- og kommunikative kompetencer.

Den sprogansvarlige pædagog har et tæt samarbejde med ledelsen og AKT-pædagogen, hvor koordinering og indsatser drøftes. Herudover er der et tæt samarbejde med holdet omkring stærkere fælleskaber fra TCBU, specielt høre/talekonsulenten.

Den sprogansvarlige pædagogs primære opgave består i dagligt at have øget opmærksomhed på alle børns sproglige –udvikling, kompetencer og udfordringer. Ydermere at opstille lege og lærings miljøer, der understøtter alle børns mulighed for, på bedst mulige vis, at udvikle sproglige kompetencer.

Den sprogansvarlige pædagog er ansvarlig i forhold til, at kvalificere brugen af sprogvurderinger som et pædagogisk redskab, herunder at omsætte data til pædagogisk praksis.

Den sprogansvarlige pædagog indgår i arbejdet med udarbejdelse af Mælkebøttens sproglige handleplaner, samt har et medansvar i, at give handleplanerne liv til gavn for børn, forældre og medarbejdere.

Den sprogansvarlige pædagog kan altid invitere sig selv ind på stuerne, for bla. at lave iagttagelser, observationer og sparring.

Den sprog ansvarlige i Mælkebøtten deltager i Vejle kommunes netværksmøder, kurser og lignende, samt har en særlig viden om børns grundlæggende sproglige udvikling.

Sprogfunktionen evalueres nov. 2023.

Der er afsat tid til forberedelse af sprogarbejdet på arbejdsplanen, ca. 1 time i ugen. Disse timer bruges til:

• At arbejde målrettet med sprog ud fra Vejle kommunes funktionsbeskrivelse.
• Det daglige overordene fokus på sprogarbejde og sprogstimulering for alle børn og tidlig opsporing.
• Et særligt fokus på indretning af sproglige lege og læringsmiljøer inde og ude.
• Vejleding og dialog med forældre til børn, der kræver en særlig sproglig indsats.
• Deltagende på helhedsorienterede indsatser.
• Tæt samarbejde med Mælkebøttens AKT-pædagog om aktiviteter, forløb og tiltag.
• Vidensdeling på personalemøder.
• Faglig opdatering.
• Deltagelse i div. møder.
• Hjernen og hjertet.
• Sprogvurderinger af alle 3 årige og ved behov, samt overdragelse af viden om barnets kommunikative og sproglige kompetencer ved overgange.
• Sprogtrappen.
• Samarbejde med høre/talekonsulent fra TCBU.

Synliggørelse af sprog-pædagogens arbejde i Mælkebøtten.

• Til hvert personale møde laver den sprogansvarlige et notat med info, til det øvrige personale. 
• Det står på arbejdsplanen, hvornår der er afsat til sprog-arbejde i Mælkebøtten.
• Funktionsbeskrivelsen offentliggøres til Mælkebøttens personale.

Sep. 2022

Mælkebøttens AKT-funktionsbeskrivelse tager udgangspunkt i Vejle kommunes overordnede funktionsbeskrivelse for AKT funktionen i dagtilbud.

I Mælkebøtten varetages AKT-funktionen af souschefen. Den AKT-ansvarlige har deltaget i Vejle kommunes AKT-forløb og uddannelse, samt har en særlig viden om børns adfærd, kontakt og trivsel.

Målet for AKT-funktionen i Mælkebøtten er, at fremme og sikre kvaliteten af trivsel og udvikling hos børn. Trivsel er en væsentlig forudsætning for børns udvikling.

Vi arbejder ud fra 3 perspektiver:

• 1. Inklusion og stærkere fællesskaber for alle børn.
• 2. Indsatsen for børn med særlige behov i institutionen.
• 3. tidlig opsporing og indsats i forhold til barnet og familie.

Mælkebøttens AKT-ansvarlige arbejder tæt sammen med holdet omkring stærkere fællesskaber fra TCBU, og specielt den pædagogiske rådgiver. Ligeledes prioriteres et tæt samarbejde med lederen, da AKT indsatsen og ledelse langt hen af vejen følges ad. Den AKT-ansvarlige er ikke tilknyttet en stue, men er ansat til hele huset, og deler sin tilstedeværelse mellem ledelse og AKT.

Den AKT-ansvarlige skal give sparring og praksisnær guidning til såvel personale, som til forældre. Den AKT-ansvarlige er ansvarlig for at Mælkebøttens pædagogiske grundlag understøttes i arbejdet med børns trivsel og udvikling.

AKT-pædagogens funktion er, at understøtte de enkelte ansatte i Mælkebøtten, i forhold til opgaven. Der arbejdes med tidlig opsporing, tidlig indsats – stærkere fællesskaber.

Der er ugentlig afsat tid til sparring med ledelsen, samt koordinering. Koordineringen sker i samarbejde med lederen og ofte i tæt samarbejde med den pædagogiske rådgiver.

Når et barn eller et børnefællesskab betragtes som et barn, eller en gruppe i en udsat position, skal AKT-pædagogen i samarbejde med primærpædagogen, opstille handleplaner med mål og tidsperspektiv for evaluering. Handleplanen skal beskrive handlinger, tiltag, opfølgning, personale på opgaven og evaluering.

AKT-pædagogen skal have fokus på at afsøge forskellige handlemuligheder, så der er tænkt hele vejen rundt om opgaven. Ligeledes skal AKT-pædagogen være bindeleddet mellem pædagogerne og den sparring, der søges hos TCBU. Det er vigtigt, at indsatsen målrettes og evalueres løbende.

AKT-pædagogen deltager i forældresamtaler efter behov, og har særlig fokus på det gode samarbejde.

AKT-pædagogen deltager i alle konsultationer, og skriver referat.

AKT-pædagogen kan altid inviterer sig selv ind på stuerne, til bl.a. iagttagelser, observationer, deltagelse i praksis og sparring.

AKT-pædagogen deltager løbende på stuemøder.

AKT-pædagogen har et tæt samarbejde med Mælkebøttens sprogansvarlige, og det øvrige TCBU.

AKT-pædagogen er også souschef.

AKT-funktionen evalueres nov. 2023.

Der er afsat tid i arbejdsplanen til AKT (ca. 10 timer ugentligt). Disse 10 timer bruges til:

• Iagttagelser på stuen/børnefællesskaber.
• Sparring, vejledning og feedback på stuen/børnefællesskaber.
• Igangsættelse af, og deltagelse i aktiviteter/forløb/tiltag.
• Lege og læringsmiljøer.
• Pædagogens rolle – hvordan juster pædagogen sig i forhold til børnefællesskabet.
• Fokus på børn i udsatte positioner.
• Tovholder på helhedsorienterede indsatser.
• Udarbejdelse af handleplaner, DPU og referat.
• Der er afsat tid til deltagelse på diverse møder, sparring med leder og TCBU.

 

Synliggørelse af AKT-funktionens arbejde i Mælkebøtten:

• Når AKT-pædagogen deltager i netværksmøder, kurser el. lign., laves der et kort referat af indholdet, som deles med lederen og sendes ud med info til p-møderne.
• Opgaver og tid prioriteres i tæt samarbejde med lederen.
• Der er en tavle på p-stuen, hvor AKT-pædagogens forløb og ad-hoc opgaver skrives på. Ad-hoc opgaver løses ud fra AKT-pædagogens vurdering og ud fra koordineringsmøderne.

 

Sept. 2022

Vejle Kommunes personalepolitik

Alkohol og andre rusmidler skal adskilles fra arbejdet i Vejle Kommune. Det skal det af hensyn til sikkerhed, effektivitet, trivsel og ikke mindst af hensyn til den professionelle betjening af vores borgere.

Det er derfor ikke tilladt at nyde alkohol eller tage andre rusmidler i forbindelse med arbejdet, herunder i selvbetalte pauser.

Det betyder, at ansatte ikke må møde på arbejde, hvis de er påvirket af alkohol eller et rusmiddel. Der vil i givet fald være tale om ulovligt udeblivelse.

Lederen kan ved særlige lejligheder tillade, at ansatte kan indtage alkohol i et begrænset omfang, f.eks. ved særlige arrangementer på arbejdspladsen. Det forudsættes dog, at den ansatte ikke har borgerbetjening bagefter.

Ledere og kolleger har pligt til at gribe ind, hvis de oplever, at en ansat har et misbrugsproblem. Der skal ydes støtte i forbindelse med misbrug.

Der er hjælp at hente:

Lederen har ansvaret for, at den ansatte tilbydes behandling, og at der formidles kontakt til professionelle behandlere.

Det kan bl.a. være en kontakt til egen læge, behandling uden for hjemmet (f.eks. Minnesota-kur) eller alkoholambulatorium (Vejle Misbrugscenter Alkoholambulatoriet, tlf.nr. 7681 9000).

Hvem der griber ind og hvordan, og hvilke aftaler, der skal indgås med den ansatte aftales lokalt. Ved vurdering af, om et behandlingsforløb skal igangsættes, indgår bl.a., hvor lang tid pågældende har været ansat ved Vejle Kommune.

Behandling for misbrug kan modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der foreligger en skriftlig lægeerklæring på, at medarbejderen har brug for behandlingen. Se nærmere i Skats vejledning om sundhedsydelser.

I Mælkebøtten har vi en søvnpolitik, fordi søvn er en vigtig og afgørende faktor i det lille barns liv. Vi er vi opmærksomme på, hvor stor en betydning søvn har for det lille barns udvikling.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde med forældre omkring barnets søvn, så børn får den bedste tid, imens de er i Mælkebøtten.
I Mælkebøtten kan børn sove som de har behov for - både hvis barnet har behov for en formiddags/eftermiddags lur eller en lur midt på dagen. Børnene sover i krybber, barnevogne eller på en madras, dette aftales med barnets kontaktpædagog.

Søvn i vuggestuen
Vi mener som sagt, at søvn er en vigtig forudsætning for det lille barns udvikling – både fysisk og psykisk. Vores faglige holdning er, at børn skal have lov at sove til de er udhvilede.
I vuggestuen har barnet sin ”arbejdsdag” med adskillige indtryk, krav og mange børn og voksne, som det skal forholde sig til. Det kræver overskud og derfor har barnet brug for søvn til at restituere og bearbejde de mange indtryk det får i løbet af dagen. I vuggestuen i Mælkebøtten vækker vi som udgangspunkt ikke børn fra deres middagslur, og alle børn får mulighed for søvn eller hvile i middagsstunden.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og hvis barnet er træt, skal det sove. De yngste børn følger deres søvnrytme og sover flere gange i løbet af dagen. Vi oplyser hvis barnet har sovet anderledes end det plejer i løbet af dagen og også hvis det har sovet flere gange. Hvert barns sovetider noteres på tavlen i mellemgangen, så det er synligt for personalet og forældrene.

Dialog
I perioder kan der være behov for regulering af søvnen, f. eks. i overgangen fra 2 til 1 lur om dagen. Her er dialogen mellem forældre og personale vigtig, for at vi sammen kan finde det bedste søvnmønster for barnet. Vi ser det som et fælles projekt, at hvert enkelt barn i vuggestuen har en god søvnrytme, som fungerer både i vuggestuen og derhjemme. Derfor vil vi gerne rådgive og tale om løsninger, hvis der i perioder er problemer med at få børnene til at sove derhjemme.

Ritualer inden middagssøvn
Når børnene har spist frokost, er der faste ritualer inden de skal ud og sove. De bliver på skift puslet og mens der ventes på, at det bliver ens tur på badeværelset, læses der bla. historier og høres stille musik på stuerne, så børnene stille og roligt falder til ro, inden de skal ud og sove. Børnene sover i deres barnevogne og krybber i krybberummet. Vi er bevidste om vejr og vind, i forhold til børnenes påklædning når de skal puttes.

Søvn i børnehaven
I børnehaven i Mælkebøtten kan barnet sove middagssøvn, hvis det har behov for det. Børnene sover på madrasser inde på Anemonestuen. Der sidder en voksen hos dem den første halve time. De børn, der ikke sover herefter, bliver taget op og kommer med ud på legepladsen. Når kl. er 13.45 begynder de voksne at rumstere på stuen, nogle børn vågner herved, da de er ved at være udhvilede, andre sover videre selvom der bliver mere og mere aktivitet på stuen. Kl. 14.00 begynder de voksne at vække børnene, for at de kan komme med op og spise eftermiddagsmad sammen med den øvrige børnegruppe.

Dialog
Dialogen omkring søvn for børnehavebørn er lige så vigtig som dialogen i vuggestuen. Vi ser det som et fælles projekt, at hvert enkelt af de børn, der sover, har en god søvnrytme, som fungerer både i børnehaven og derhjemme. Derfor vil vi gerne rådgive og tale om løsninger, hvis der i perioder er problemer med at få børnene til at sove derhjemme.

Tabel over Sundhedsstyrelsens anbefalinger om børn og unges søvnbehov:

• Når man er 1-4 uger gammel har man brug for 15-18 timers søvn pr. døgn.
• Når man er 1-6 mdr. gammel har man brug for 14-15 timers søvn pr. døgn.
• Når man er 6-12 mdr. gammel har man brug for 14-15 timers søvn pr. døgn.
• Når man er 1-3 år gammel har man brug for 12-14 timers søvn pr. døgn.
• Når man er 3-6 år gammen har man brug for 10-12 timers søvn pr. døgn.
• Når man er 7-12 år gammel har man brug for 9-11 timers søvn pr. døgn.
• Når man er 13-18 år gammel har man brug for 8-10 timers søvn pr. døgn.

 

Godkendt i MED og forældrebestyrelsen marts 2023.