Info om Mælkebøtten og åbningstider

Beskrivelse af Mælkebøtten og åbningstider

Mælkebøtten

Mælkebøtten er beliggende i det lille lokalsamfund Højen. Vi er en integreret institution med ca. 80 børn i alderen 0-6 år fordelt på tre vuggestuegrupper – Solsikkerne, Valmuerne og Anemonerne – og to børnehavegrupper – Tusindfryd og Troldheksene. Det pædagogiske personale består af pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogisk assistenter. Ledelsen består af en institutionsleder og en souschef. Herudover har vi en kostfaglig eneansvarlig og en administrativ medarbejder ansat. 

Vi nyder godt af de fordele, det medfører at ligge i et lille lokalsamfund – blandt andet gennem vores tætte samarbejde med Højen Skole, adgangen til Multihallen, vores samarbejde med Højens Venner og vores deltagelse i den årlige byfest. I Mælkebøtten har vi både en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse, der aktivt tager del i og støtter op om vores pædagogiske grundlag og praksis. Der er stor opbakning til forskellige arrangementer ved årets højtider, bedsteforældredag, arbejdsdage på legepladsen mv.

Åbningstider i Mælkebøtten:
Mandag til fredag: kl. 6.30 til 16.30.